E-commerce praktikant
Drømmer du om at få erfaring indenfor e-commerce og digital marketing? Brænder du for online handel, digital strategi og optimering af kundeoplevelser?
Hos Derma Space søger vi en nysgerrig og ambitiøs praktikant, der har lyst til at lære nyt, udfordre sig selv og få hands-on erfaring med alt fra online markedsføring til webshoptimering.
Som E-commerce praktikant får du en unik mulighed for at kickstarte din karriere og blive en del af en Gazelle virksomhed samt sætte dit præg på, hvordan vi favner kunderejsen og arbejder med webshopdrift.
Vi søger også: Content & Social Media Praktikant
Arbejdsopgaver
Som E-commerce praktikant hos Derma Space får du mulighed for at prøve kræfter med områder som:
• Produktion af content til E-mail marketing
• Analysere performance fra E-mail kampagner
• Udvikling og opsætning af kampagner på Derma Spaces webshops og E-mail
• Produktoprettelse og -vedligeholdelse
• Supportere med opsætning af grafisk indhold på webshoppen
• Analyse af salgstal og købsmønstre
• Analyse af konverteringsoptimerende initiativer på webshops
• Assistere med SEO optimeringer af webshops
• Ad-hoc opgaver
Hvem er du?
Du studerer en relevant videregående uddannelse på f.eks. universitetet, Erhvervsakademiet eller VIA, og drømmer om at teste din teoretiske viden i praksis. Som person er du detaljeorienteret, systematisk og interesserer dig for e-commerce og digital marketing.
Vi forventer ikke, at du mestrer marketing og e-commerce på forhånd, men at du har interessen og lysten til at lære.
Hvem er vi?
Derma Space er en førende leverandør inden for koreansk hudpleje og skønhed. Vores passionerede team brænder for at introducere skønhedsløsninger, der ikke kun forbedrer hudens tilstand, men også styrker selvtilliden.
Du kan forvente et uformelt arbejdsmiljø, der summer af energi og sjov, hvor vi deler viden og støtter hinanden med et smil på læben.
Vores hovedkontor ligger i Stilling, hvor du vil have din daglige gang i E-commerce & Marketingafdelingen men med tæt samarbejde med det øvrige team.
Praktisk information
Praktikforløbet er ulønnet og af 4-5 måneders varighed med opstart i august 2025. Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Du vil naturligvis få tid til prioritering af praktik- og eksamensopgaver. Adresse: Niels Bohrs Vej 21, 8660 Skanderborg.
Ansøgning:
Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte E-commerce & Marketing Manager Anne Præstiin på 27 62 03 10.
Er du interesseret i praktikstillingen, så send din ansøgning og CV med relevante bilag snarest på job@dermaspace.dk. Vi behandler ansøgningerne efterhånden, som vi modtager dem, og vi lukker søgningen, når vi har fundet vores nye praktikant.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om Derma Space ApS
Derma Space er en førende leverandør inden for koreansk hudpleje og skønhed, der er dedikeret til at levere innovative produkter til både B2C og B2B. Vores passionerede team brænder for at introducere skønhedsløsninger, der ikke kun forbedrer hudens tilstand, men også styrker selvtilliden. Vi specialiserer os i et bredt udvalg af premium koreanske hudplejeprodukter, der er skræddersyet til at imødekomme forskellige hudtyper og -problemer. Hos Derma Space er vores mål at levere en unik shoppingoplevelse og ekspertvejledning til vores kunder. Bliv en del af vores dedikerede team, og vær med til at forme fremtiden for koreansk hudpleje i Skandinavien.