Fungal acne - en forklaring på de små knopper

Fungal acne - en forklaring på de små knopper

Hvad er Fungal Acne?

Fungal acne, også kendt som Malassezia folliculitis, bliver ofte forvekslet med ”traditionelle” bumser eller akne. I modsætning til akne (også kendt som acne vulgaris), der skyldes bakterier, opstår fungal acne som følge af en overvækst af gæren Malassezia i hårsækkene. Dette fører typisk til ujævn hudtekstur som viser sig som ensartede klynger af små og muligvis kløende knopper på huden. Selvom denne gær er en normal del af hudens mikrobiom og typisk ikke forårsager problemer, kan visse faktorer som fugtigt klima, sved, fedtet hud eller et overbelastet immunforsvar fremme overvækst. De små, ensartede knopper kan minde om traditionel akne. Disse knopper er dog ikke forårsaget af de samme faktorer som almindelig akne, hvilket betyder, at behandlinger, der er effektive mod bakteriel akne, ikke nødvendigvis vil være effektive mod fungal acne. I modsætning til hvad navnet antyder, er fungal acne faktisk mere en inflammation i hårsækken. Dette understreger vigtigheden af korrekt diagnose og behandling, som kan kræve vejledning fra fagfolk for at skelne mellem de to tilstande og sikre den mest effektive behandling.

Hvad skal man gå udenom?

Når du prøver at minimere fungal acne spiller din daglige hudpleje en stor rolle. Den forkerte hudpleje kan være med til at fastholde fungal acne og gøre det svært at behandle den. Tunge eller olie-rige produkter, som lægger sig som et lag på huden, kan danne fugt og varme, hvilket skaber et ideelt miljø for at Malassezia-gæren trives og multipliceres. Derfor er det afgørende at vælge hudplejeprodukter, der er lette, ikke-komedogene (ikke-poretilstoppende), og som overholder nogle forskellige retningslinjer. Disse produkter vil typisk være oliefri og designet til at lade huden ånde, hvilket reducerer risikoen for yderligere udbrud.

For at navigere i det komplekse landskab af ingredienser og finde ud af, hvilke produkter der er sikre at bruge, kan du benytte en online ingrediens-tjekker. Et populært værktøj er "Skinsort”, hvor du kan indtaste produktets ingredienser og få analyseret, om de er sikre at bruge for folk med fungal acne. Dette online værktøj kan hurtigt fortælle dig, om et produkt indeholder ingredienser, der er kendt for at fremme gærvækst, så du kan træffe informerede beslutninger om din hudpleje.

Husk, at mens disse værktøjer kan være meget hjælpsomme, er det altid en god idé at konsultere en dermatolog, læge eller hudplejeekspert, især hvis du oplever vedvarende hudproblemer. En professionel kan tilbyde personlig vejledning og rådgivning baseret på din unikke hudtype og tilstand.

Hvad kan lægen gøre?

Når man står overfor fungal acne og hjemmebehandling ikke giver de ønskede resultater, kan en læge eller dermatolog tilbyde professionel medicinsk intervention. Den mest almindelige behandlingsform for fungal acne involverer anvendelse af antifungale midler, som er effektive mod gæren Malassezia, der forårsager tilstanden.

Lægen kan ordinere orale antifungale lægemidler såsom ketoconazol eller fluconazol. Disse mediciner virker ved at hæmme væksten af svampe og gærceller i kroppen, hvilket kan reducere fungal acne betydeligt.

Til topisk anvendelse kan en læge anbefale antifungale cremer eller shampooer, som ofte kan købes uden recept på apoteket. Disse produkter kan indeholde aktive ingredienser som Ketoconazol, som har vist sig at være effektive mod fungal acne ved at reducere gærmængden på huden. Disse behandlinger anvendes direkte på det berørte område og kan hjælpe med at lindre symptomer som rødme, kløe og udbrud af små knopper.

Produktanbefalinger til fungal acne

Her har vi samlet nogle produkter, som ikke indeholder ingredienser, som kan forværre fungal acne. Disse produkter kan du med fordel prøve, hvis du mistænker, at du har fungal acne.

Rens

Heimish - All Clean Green Foam

Eksfoliering

Cosrx - AHA 7 Whitehead Power Liquid

Toner

Anua - Heartleaf 77% Soothing Toner

Serum

Celimax - Pore + Dark Spot Brightening Serum

Creme

Purito - Oat-in Calming Gel Cream

Solcreme

Neogen - Dermalogy Day Sun Screen

Sheet-maske

Rovectin - Lotus Water Calming Sheet Mask

Alternative forklaringer på knopperne?

Det er vigtigt at huske på, at knopper, bumser og hudtekstur kan skyldes en række forskellige faktorer. Hvis du har forsøgt at behandle din hudtilstand som fungal acne uden mærkbar forbedring, kan det være tid til at overveje alternative årsager.

Hormonelle ubalancer spiller ofte en rolle i udviklingen af hudproblemer. Hormonelle ændringer, især under pubertet, graviditet, menstruation, eller som følge af visse medicinske tilstande, kan fremkalde udbrud af akne.

Bakteriel akne er en anden almindelig hudtilstand, der resulterer i pustler, papler og cyster under huden. Denne type acne kræver ofte en anden behandlingsstrategi, herunder brug af benzoylperoxid, salicylsyre, eller antibiotika.

Kilde:
Rubenstein RM, Malerich SA. Malassezia (pityrosporum) folliculitis. J Clin Aesthet Dermatol. 2014 Mar;7(3):37-41. PMID: 24688625; PMCID: PMC3970831.

Skriv en kommentar

Vær opmærksom på, at kommentarer skal godkendes før de bliver offentliggjort.

'

Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.

Måske synes du også om

Se alle
Den ultimative guide til pigmentpletter

Foråret nærmer sig, og med det kommer ofte pigmentpletter og en ujævn hudtone frem i lyset. Men fortvivl ikke! Vi har samlet en guide, der hjælper dig med at forebygge og behandle pigmentpletter, så din hud stråler hele sæsonen. Fra den perfekte morgenrutine til valg af den rigtige natcreme og solbeskyttelsesteknik.

Vand versus olie, hvad skal du vælge?

Det er kostomologen Eva Scott, der dykker ned i spørgsmålet: Vand eller olie – hvad er bedst for din hud? Valget mellem vandbaserede og oliebaserede produkter kan gøre en stor forskel for din hudtype, men hvad skal du egentlig vælge? Uanset om du kæmper med fedtet hud, akne eller tørhed, er der en løsning, der passer perfekt til dig. Læs med og find ud af, hvordan de to typer produkter virker, og hvilket valg der kan give dig den sundeste hud.

Solcreme på skiferien?

Eva Scott, Lægeeksamineret Kosmetolog, deler sine råd til solcreme på skiferien: Selvom kulden bider, er solcreme mindst lige så vigtig som på stranden. Sneen reflekterer op til 80% af solens UV-stråler, og jo højere oppe du er, desto stærkere er strålerne. Uden beskyttelse kan du risikere solskader på bare én dag. Glem derfor ikke at smøre dig ind med en solcreme med høj faktor – også når vejret er overskyet. Din hud vil takke dig!