Forebyg aldring i de sarte øjenomgivelser
Ældningsprocessen speedes op, hvis den samtidig ikke får den rette antiage pleje. Genetik, UV-stråler, rygning, manglende god søvn, stress og dehydrering og andre miljøpåvirkninger kan være med til at huden ældes hurtigere, eller blot i en periode ser ”træt ud”.
Kig efter følgende ingredienser i din øjencreme
Hvis, du ønsker at begynde med en øjencreme, skal du tænke i, hvad det er, du ønsker den skal afhjælpe. Vælg efter ingredienserne i din øjencreme
Hyaluronsyre finder du i de fleste øjencremer. Det er yderst fugtgivende og med til at give fylde og elasticitet til huden. En super ingrediens til både øjenområdet samt resten af ansigtet. Hyaluronsyre er et sukkermolekyle, som vi alle har i kroppen fra fødsel. Desto ældre vi bliver, jo mindre hyaluronsyre producerer vi.
Ceramider i din øjencreme/hudpleje kan hjælpe med at bevare fugten i huden. Den ses oftest som en superkombi med hyaluronsyren.
Retinol & retinyl palmitate er begge A-vitaminlignende substanser, og absolut en uundgåelig ingrediens ift. hudforyngelse. Det stimulerer cellefornyelsen og collagenproduktionen. Derudover styrker og reparerer det solskader og fine linier. Husk altid at trappe op med produkter, som indeholder a-vitamin/a-vitaminlignende substans.
Filtreret sneglesekret er en ingrediens, som er kendt i K-beauty universet for sine antiage egenskaber. Forebygger og behandler fine linjer, rynker, mørke rande og slap hud.
Peptider Gerne neuro-peptider, der styrker huden og giver bedre tekstur og hudtone samt giver mere fylde. Anbefales til sart hud, i stedet for retinol/retinol palmitate.
Antioxidanter som C og E vitamin (samt antioxidantet A-vitamin, som nævnt ovenfor) er super antiage ingredienser. C vitamin booster kollagenet og giver bedre elasticitet og E vitamin beskytter og beroliger
Øjencremer efter behov
Opstrammer, udglatter og er god til mørke rande Swanicoco - Fermentation Peptine Eye Care Cream
Opstrammer og hudforyngende (indeholder peptider) The Plant Base - Time Stop Peptide Eye Cream
Forebygger fine linjer, mørke rande og tab af elasticitet (indeholder antioxidanterne A, C og E-vitamin fra havtorn bl.a.) iUNIK - Propolis Vitamin Eye Cream
Små tips til den sarte hud i øjenomgivelserne (udover øjencremen)
- Når du påfører øjencremen, morgen og aften, så giv dig selv en minimassage. Det behøver ikke tage så lang tid. Massage kan reducere hævelsen. Tryk ikke for hårdt. Start med at køre ind mod næsen 3-6 gange, for derefter at massére opad ved øjenkrogen 3-6 gange i cirkler og dup med alle fingre som afslutning
- Husk din SPF (solfaktor) også på øjenområdet og brug solbriller. Dette vil formindske risikoen for rynker samt hudcancer
- Invester i nogle ” mini-sheetmasker/eye pads” til øjenområdet fx en udglattende med guld: Petitfee - Gold Hydrogel Eye Patch
- Sovemaske. Laneige har en fugtmaske, du kan sove med. Påfør den i hele ansigtet 1-2 x pr. uge, også på øjenområdet, og lad den virke natten over Laneige - Water Sleeping Mask
Faktorer som kan give hævelse i øjenområdet:
- Allergi. Ved konstant hævelse og rødme ved/under øjnene, kan der være tale om allergi. Tal med din læge, som kan hjælpe dig med fx øjendråber og antihistaminer, hvis der er tale om allergi.
- Væskemangel. Får du indtaget nok vand i løbet af dagen?
- Salt. For højt indtag af salt, kan give hævelse
- Søvnmangel
Hvornår bør man begynde med at bruge øjencreme?
Det er aldrig for tidligt, og heller aldrig for sent, at passe og pleje huden omkring øjnene. Jeg, personligt, begyndte med fugtgivende øjencremer, da jeg var i starten af 20’erne, da jeg gerne ville forebygge, og bare godt kunne lide at huden var fugtet. Nu bruger jeg øjencremer, som indeholder peptider, ceramider samt retinyl palmitate (A-vitamin substans) samt Laneige Water Sleeping Mask 1-2 gange om ugen på øjnene, og sover med den.
20’erne Gå primært efter en fugtende øjencreme og øjenmasker. Hvis øjencremen indeholder andre gode ingredienser, er det kun et plus.
30’erne Du kan godt påbegynde produkter med peptider, filtreret sneglesekret, ceramider samt evt. A-vitamin mm. Hvis øjencremen indeholder andre gode ingredienser, er det kun et plus.
30+ Du går bare ”all-in” med alle produkter, og især med A-vitamin/retinol/retinyl palmitate i kombination med hyaluronsyre, peptider, ceramider mm.
Kærlig hilsen Eva
Skriv en kommentar